ISTDP

HVAD ER DET?

ISTDP – Intensiv dynamisk korttidsterapi

ISTDP står for “Intensive Short-Term Dynamic Psychotherapy” på dansk: Intensiv dynamisk korttidsterapi. Det er en terapiform, der på trods af sit lange navn, i en lang række undersøgelser har vist sig at være en af de korteste og mest effektive veje til at afhjælpe psykologiske problemer. Og det typisk på uger og måneder i stedet for år.

EN EFFEKTIV

METODE

Den dramatiske effekt skyldes flere ting: For det første arbejdes der systematisk og fokuseret på at skære ind til sagens kerne. Herved fås der fat ved roden af problemet, hvorved afledte symptomer og problemer afhjælpes. Derudover arbejder ISTDP med hele psyken, den bevidste såvel som den ubevidste. På den måde skabes de bedste betingelser for en dybdegående og varig effekt.

ER ISTDP

NOGET FOR DIG?

ISTDP KUNNE VÆRE NOGET FOR DIG HVIS:

DU ØNSKER EFFEKTIV OG HURTIG HJÆLP

DU SØGER AT FÅ FAT OM PROBLEMETS ROD

DU ØNSKER EN VARIG FORANDRING

DU HAR GÅET I TERAPI FØR UDEN AT FÅ HJÆLP

ISTDP er en videnskabelig underbygget metode

ISTDP er på mange måder en revolutionerende metode. Forskningen viser generelt, at psykoterapi er en effektiv måde til at afhjælpe psykologiske problematikker. Forskningen i ISTDP har imidlertid vist nogle exceptionelle gode resultater inden for en bred vifte af psykologiske problemstillinger.

En Metode, der tager fat ved roden af problemet

Målet med ISTDP er løse selve de indre konflikter, der er årsagen til de psykologiske problemer. Når det er gjort afhjælpes ikke bare et problem f.eks. depression, men også andre afledte problemer. Derfor oplever mange mennesker, der går i behandling med ISTDP, at de får mere med, end det de kom for. F.eks. hvis du kommer for at få hjælp til stress i hverdagen, opdager du måske, at andre symptomer som overdreven håndvask eller lavt selvværd også forsvinder.

På grund af det tydligere fokus og systematikken, spildes der ingen tid. Og det er uden, at der gås på kompromis med resultatet. ISTDP er derfor både en af de hurtigste metoder, vi har til psykologisk forandring og samtidig også en af de mest dybdegående og mest bredspektrede. Med dybdegående menes, at man i ISTDP ikke blot skaber overfladiske eller delvise forandringer, men erstatter symptomer og selvdestruktive mønstre med psykisk velbefindende og sunde vaner. Med bredspektret menes, at det ikke kun er en lidelse eller problemstilling der afhjælpes, men multiple lidelser og problemstillinger. 

Få varig hjælp til dine problemer med ISTDP

I modsætning til dette er mange terapeutiske metoder udviklet til at hjælpe med en problematik. Man gennemgår f.eks. et program for at komme af med sin angst. Når man har gennemført programmet opdager man så, at man har et andet problem f.eks. depression. Man kan så starte op i et program for depression. På den måde kan man blive ved. Samtidig viser flere erfaringer også, at effekten af disse smalspektrede terapier ikke varer så længe. Man får måske hjælp til at dæmpe nogle symptomer eller måske bare at leve med dem. Men da den underliggende årsag ikke behandles, kommer symptomerne som regel bare tilbage i samme form eller en ny. Men har f.eks. fået bugt med sin socialangst, men angsten kommer så tilbage som sygdomsangst. Med ISTDP er det lige omvendt. Da det er selve årsagen til angsten, der behandles, kommer angsten normalt ikke igen hverken i samme – eller andre former.

Arbejder med hele psyken

Forskning har vist at 95 af de processer, der foregår i vores hjerne, foregår uden, at vi er bevidste om det. De fleste gængse terapier adresserer kun de bevidste processer. Også mange såkaldte psykodynamiske terapiformer når ikke ind til den ubevidste hjerne. I ISTDP arbejder man både med den bevidste og de ubevidste processer. Dette giver langt det mest effektive resultat.

ISTDP – en metode i konstant udvikling

Udviklingen af ISTDP tog fart i begyndelsen af 80’erne, hvor opfindelsen af videokameraet gjorde det muligt at evaluere og forbedre behandlingen ved at filme den. Dette gjorde for det første, at man kunne dokumentere effekten af metoden. For det andet gav det også mulighed for, at terapeuten kunne justere og forbedre sin metode samt  få direkte sparing af mere erfarne terapeuter, der for første gang kunne se, hvad det rent faktisk foregik i det terapeutiske rum.

Således blev metoden hele tiden skærpet med det formål, at terapeuten blev i stand til at komme til sagens kerne på kortest muligt tid, således at klientens lidelse kunne bringes til en ende så hurtigt så muligt. Den dag i dag udvikles metoden fortsat. Hvert år holdes internationale konferencer, hvor nye tilgange, teknikker og resultater præsenteres for kollegaer, så den nye viden kan deles og komme flest mulige mennesker til gode.

ISTDP – min tilgang – empatisk og direkte

Selv om der er en masse generelle teknikker, som ISTDP terapeuten benytter sig af, er der ikke en terapeut, der er ens. Hver terapeut har sin unikke tilgang eller måde at bruge metoden på. Når du vælger mig som din ISTDP terapeut, får du en terapeut med et stort hjerte. Min tilgang er empatisk og lyttende samtidig med, at jeg er fokuseret og vedholdende, når du prøver at “smutte uden om”. Jeg har flere gange hørt klienter sige. “Det lykkedes mig altid at snyde min tidligere psykolog.” Den går ikke hos mig. Igennem mit mangeårige arbejde med ISTDP har jeg lært lynhurtigt at spotte, når klienter – ofte uden at tænke over det i situationen – prøver at undvige det, der er svært at tale om. Med venlig, men bestem mine bringer jeg fokus tilbage på sagns kerne, så du kan få den hjælp, som du er kommet for. Og gerne med det samme i stedet for næste konsultation. 

 VIL DU VIDE MERE? 

I GANG SNAREST?